Sådan laver du et stærkt password: 5-trin du kan huske

Sådan laver du et stærkt password: 5-trin du kan huske

Passwords
Mikael Korsholm

Mikael Korsholm

• 25. MARTS 2019 • LÆSETID 2 MIN.

Hver dag bruger vi passwords til at logge ind på alt fra borger.dk til Facebook. Dette skaber et stort behov for, at man håndterer sine passwords sikkert, hvilket mange desværre ikke gør. Derfor vil vi i denne blogpost gennemgå, hvordan du kan lære dine medarbejdere at bruge passwords sikkert, og hvorfor det er vigtigt.  

Stærke passwords er vigtige

Mange af os har nok ét password, som bliver brugt i lidt for mange forskellige situationer. Måske bliver det endda både brugt på arbejdet og i det private, men hvad er egentligt også problemet i det? Det har jo både tal, bogstaver og tegn. Det er da et stærkt password? 

Måske er det rent faktisk et stærkt password, men når vi genbruger vores passwords, forøger vi risikoen for at blive ofre for IT-kriminalitet. IT-kriminelle ved nemlig godt, at mange genbruger deres passwords, så hvis de formår at trænge ind i bare én database, som f.eks. din lokale filmklub, prøver de sig frem med passwordet andre steder. Hvis man i en sådan situation har brugt det samme password til både arbejde og det private, har filmklubbens dårlige IT-sikkerhed, altså sat både dit arbejdes data og din egen persondata på spil. At genbruge passwords forværrer også konsekvenserne, hvis man f.eks. bliver offer for phishing, da den IT-kriminelle derved både har din e-mail og dit password. 

Ud fra en sådan situation virker det åbenlyst, at man ikke må genbruge passwords, men der er stadig mange der gør det. Der er endda mange som genbruger et password, som ikke engang er stærkt i sig selv, men hvorfor? Fordi det er let, og det virker uoverskueligt at huske 16 passwords, hvilket er forståeligt.

Et stærkt password, du kan huske

For at gøre det lidt lettere har vi lavet en lille trinvis guide til, hvordan du kan lave stærke passwords, som på samme tid er lette at huske. 

Voila! Et styks stærkt password er hermed lavet. Dette password må selvfølgelig ikke genbruges, men et godt tip til at kunne bruge det flere steder er, at indsætte noget i passwordet, som passer til siden hvor det bruges. F.eks. kunne man indsætte “FB” inden det sidste tegn, hvis man brugte koden på Facebook eller “GM” for Gmail. Så kunne koden altså se sådan ud: 

Facebook: J3g3lskerAtSejleFB!

Gmail: J3g3lskerAtSejleGM! 

Med sådan et system er det mere overskueligt at håndtere sine passwords sikkert og samtidig kunne huske dem. Her kan det være en rigtig god idé at lave en sætning til arbejdsrelaterede logins og en anden til private logins, da det altid er god IT-sikkerhedskutyme at holde arbejdet og det private adskilt.  

Få beskeder når vi udgiver artikler

Tags: No tags

Comments are closed.