Oprettelse af brugere

Oprettelse af brugere enkeltvis

Som superbruger kan du oprette, slette eller suspendere brugere. Oprettelse af brugere en ad gangen fungerer således.

1. I hovedmenuen trykker du på Brugere. Brugere-Ikon

2. Tryk på tilføj bruger for at oprette en ny bruger. Tilføj-bruger-knap

3. Udfyld informationer på brugeren og dernæst tryk tilføj. Brugeren vil nu modtage en opstartsmail med sine loginoplysninger.

4. Du kommer nu til en side, hvor du har mulighed for at tildele brugeren specifikke kurser eller tilmelde personen til et pensum. Bemærk, at hvis pensum er opsat til automatisk at indrulle nye brugere i pensummet, så sker dette automatisk, og du skal ikke gøre mere.

Nb. Som udgangspunkt anbefaler CyberPilot, at man som minimum tildeler brugeren fire grundlæggende kurser. Det er kurserne Awareness-træning, Phishing, Passwords og Persondata. Det er naturligvis helt op til jer, hvor mange kurser en ny bruger skal tildeles, og I disponerer frit over alt tilgængeligt materiale på platformen. Fremadrettet vil brugeren modtage nye kurser, som udsendes til alle i organisationen.

Oprettelse af flere brugere

Hvis du skal oprette flere brugere på en gang, kan du gøre det med en CSV-fil.  Gå til CSV import eller kontakt CyberPilot, hvis du gerne vil have, at vi gør det for dig. I så fald skal du sende en csv-fil til Cyberpilot med en liste over de brugere, som du gerne vil have importeret. Skriv til info@cyberpilot, så sender vi en skabelon, som brugernes detaljer indsættes i. Når Cyberpilot har modtaget informationerne, så klarer vi resten for jer.

Har du spørgsmål?
Kontakt os på: info@cyberpilot.dk

Gå til Awareness-træning