IT-sikkerhed anno 2019

2018 har været et stort år indenfor IT-sikkerhed. Meget har ændret sig, især på grund af persondataforordningens implementering, som vi stadig ikke har set enden af. På samme tid skaber teknologiens udvikling konstant nye sårbarheder, som IT-kriminelle kan udnytte. For at undgå disse trusler er det vigtigt, at vi holder os opdaterede på deres udvikling. Derfor vil vi i denne blogpost gennemgå, de udfordringer, som vi forventer, vil kendetegne IT-sikkerhed i 2019.



Persondataforordningen anno 2019 


Persondataforordningens indførelse i år har allerede påvirket den globale IT-sikkerhed, og det kommer ikke til at stoppe. Den nye lovgivning har skabt en større opmærksomhed omkring behandling af persondata, men det har for mange virket utydeligt, hvad der præcist skulle til for at overholde lovens krav. Dette bliver dog tydeligere i takt med at der udstedes de første GDPR-relaterede bøder rundt omkring i Europa. Dette har vi allerede set i bl.a. Østrig, hvor de udstedte deres første bøde på baggrund af, at en butiks overvågningskamera fangede for meget af det omkringliggende område. Et andet eksempel er i Portugal, hvor et hospital har fået en bøde på €400.000 på baggrund af, at patienters persondata var tilgængelig for uvedkommende i deres IT-system.  

Her forventer vi at se mange flere af disse bøder i 2019. Disse bøder og afgørelser tydeliggør, hvad der forventes af de europæiske virksomheder og mere konkret, hvad der skal til for at undgå disse massive bøder. Herhjemme i Danmark har Datatilsynet endnu ikke udstedt nogle bøder, men det forventer vi sker i løbet af 2019. Vi forventer, at disse kommende bøder både vil skabe en større motivation for at leve op til lovens krav og en større forståelse for, hvad dette egentlig vil sige.  


Vi forventer også, at lovgivningen fortsat vil skabe opmærksomhed omkring persondata og sikker behandling deraf. Dette forventer vi vil komme til udtryk ved, at forbrugerne i større grad vil bedømme virksomheder på deres databehandling. Usikker databehandling og læk af persondata gav selvfølgelig også et dårligt omdømme inden persondataforordningen, men med den øgede opmærksomhed vil det have større konsekvenser end tidligere.  



Cloud-tjenester 


Vi har tidligere snakket om cloud-tjenester og deres implikationer i forhold til IT-sikkerhed på denne blog, men dette emne fortjener at nævnes igen, for denne udfordring forventer vi vil udvikle sig i det kommende år. I takt med at vi implementerer ”skyen” i mere af vores hverdag både i forbindelse med arbejde og i det private, bliver det også en større sårbarhed i vores sikkerhed. Her er det vigtigt at huske, at der ikke findes nogen “sky” som ens data opbevares i, men at det altid bare er en anden computer. På baggrund af dette forventer vi, at IT-kriminelle i 2019 vil fokusere på at finde og angribe svagheder i disse cloud-tjenester. Vi bliver altså nødt til at være særligt opmærksomme på, hvordan vi benytter disse services, især når vi i vores brug af dem også behandler persondata. 



Vores forventninger opsummeret 


For at opsummere forventer vi, at 2019 vil blive året, hvor vi vil blive klogere på, hvilken effekt persondataforordningen egentlig vil få for de europæiske virksomheder. Dette vil ske i takt med, at vi ser flere og flere GDPR-relaterede bøder blive udstedt. På samme tid vil den stigende brug af cloud-tjenester skabe nye sårbarheder, som IT-kriminelle vil prøve at udnytte.  

 
Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT- sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og god databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen.   

GDPR’s effekt på din IT-sikkerhed

Siden EU’s GDPR trådte i kraft i maj, har den været et uundgåeligt emne i enhver snak om IT-sikkerhed og organisationsprocesser. Her bliver der oftest snakket om den ekstra arbejdsbyrde som persondataforordningen har forårsaget og ikke dens mulige positive effekter. I denne blogpost vil vi derfor fokusere på og udforske hvordan GDPR indtil videre har påvirket IT-sikkerhed, og hvorvidt dette har været positivt eller negativt.  

  

Eftersom at både GDPR og IT-sikkerhed i sidste ende handler om behandling af data, er det klart, at indførelsen af den nye lovgivning har haft en effekt på den globale IT-sikkerhed. Denne effekt har indtil videre været både positiv og negativ. Et eksempel på en negativ effekt er IT-kriminelle, som udnyttede forvirringen omkring GDPR til at lokke folk i fælder, de normalt ikke ville falde i. Her har vi f.eks. set phishing-forsøg, hvor bagmændene udnytter den store mængde GDPR-relaterede e-mails til at lokke informationer ud af deres ofre. Det er dog en smule uretfærdigt at give GDPR skylden for phishing, da det jo allerede var et stort problem inden. Hvis du er mere interesseret i phishing kan du læse mere om denne udfordring i denne blogpost.  


  

En anden meget omdiskuteret effekt ved persondataforordningen er introduktionen af massive bøder ved usikker behandling af persondata. Selvom, at vi endnu ikke har set en af disse bøder blive udstedt, forventes det, at de første bøder kommer inden dette år er omme. Det er blandt andet disse bøder, og især deres størrelser, som har motiveret virksomheder til at stræbe efter compliance. Inden GDPR havde usikker behandling af data også konsekvenser, som f.eks. tab af omdømme, tab af data og i nogle tilfælde økonomiske tab, men denne nye konsekvens, GDPR’s massive bøder, var åbenbart det der skulle til for, at virksomheder tog sikker databehandling alvorligt.  


  

GDPR har altså tvunget virksomhederne til at tage behandling af vores data alvorligt, og det må man sige er en positiv effekt. Denne jagt på compliance har dog også haft nogle negative konsekvenser. I en rapport af McKinsey fra Maj 2018 nævnes det, at mange virksomheder i deres forsøg på at nå at blive compliant inden GDPR’s indførelse, har benyttet sig af manuelle systemer. Her konkluderes der, at virksomhederne for at forblive compliant, bliver nødt til at udskifte disse manuelle systemer med automatiske systemer, da de manuelle kræver for mange ressourcer på lang sigt. Lovgivningens stramme krav og skarpe deadline har altså tvunget virksomhederne til at bruge manuelle ”lappeløsninger”, som på lang sigt potentielt kan skade deres IT-sikkerhed og compliance. 


  

For at opsummere har indførelsen af persondatafordningen indtil videre haft disse effekter: 

  • Forvirring omkring hvad loven egentligt kræver, som er blevet udnyttet af IT-kriminelle  

  • Et øget fokus på IT-sikkerhed, som nogen mener vil forårsage et generelt løft indenfor IT-sikkerhed 
     

  • Større motivation for at behandle data sikkert igennem truslen om massive bøder  

  • Stress omkring at opnå compliance, som i nogen tilfælde har gjort at organisationer har benyttet sig af lappeløsninger 

Alt i alt kan man konkludere at GDPR indtil videre har skabt et større fokus på IT-sikkerhed i det offentlige rum, hvilket i sig selv er en positiv udvikling. 


Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT-sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og god databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen.  

 

Kend dine persondata

Siden persondataforordningens indførelse i maj har persondata været et populært buzzword. Jeres medarbejdere ved derfor nok godt, hvor vigtigt det er at håndtere persondata sikkert, men måske ikke hvordan man egentligt gør det? I vores tidligere blogpost ”Persondata for begyndere” fortalte vi lidt om, hvordan man sikkert håndterer persondata, og i denne blogpost vil vi uddybe, hvad persondata er for noget, hvilke typer der er og hvordan man håndterer situationer, hvor typerne blandes.   


Persondata helt kort 


Persondata kan helt kort forklares som oplysninger, der kan bruges til at identificere en specifik person. Det kan altså være informationer som f.eks. navn, adresse, nummerplade, en jobansøgning eller et billede af en tatovering. Det bliver derfor en meget bred betegnelse og derfor er disse oplysninger kategoriseret som enten almindelige eller følsomme persondata.  



Følsomme persondata 


Hvis en personoplysning kategoriseres som følsom, kræver persondataforordningen en langt strengere håndtering og derfor også en større konsekvens ved usikker håndtering. Derfor er det vigtigt at jeres medarbejdere kan identificere følsomme persondata og udvise ekstra forsigtighed. Alle følsomme persondata indgår under en af de følgende kategorier: 


  • Race eller etnisk oprindelse 

  • Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning 

  • Fagforeningsmedlemsskab 

  • Genetiske data/Biometriske data (F.eks. fingeraftryk) 

  • Helbredsoplysninger 

  • Seksuelle forhold/orientering 


For mange vil disse kategorier virke åbenlyse, men på samme tid er der også overraskende eksempler, som f.eks. at et CPR-nummer ikke anses for at være følsom. CPR-nummeret hører til en tredje kategori nemlig fortrolige personoplysninger, som selvom de ikke anses for følsomme persondata ofte har særskilte regler for, hvordan de skal behandles.   


Blandet persondata 


Med to kategorier af persondata og en ekstra med særskilte regler kan det virke uoverskueligt at leve op til kravene i persondataforordningen. Ofte kan man dog, hvis man er god til at genkende følsomme persondata, hurtigt finde ud af hvordan oplysningerne skal behandles. Her kan man tage et CV som eksempel. Størstedelen af informationerne i et CV kan kategoriseres som almindelige personoplysninger. Dette er oplysninger som f.eks. navn, adresse, telefonnummer, alder, erhvervserfaring. På samme tid kan nogle uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold også anses som fortrolige oplysninger. En huskeregel til jeres medarbejdere er, at man i en sådan situation skal starte med at lede efter følsomme persondata. Hvis man finder bare et enkelt eksempel på en sådan information, skal hele CV’et behandles som følsomme persondata, og man undgår derved at skulle forholde sig til hver personoplysning for sig.  



Håndtering af persondata 


Alt efter hvilken kategori en personoplysning tilhører, indeholder persondataforordningen også regler for, i hvilke situationer de må behandles. I denne blogpost vil vi ikke gå i dybden med disse regler, men hvis du er interesseret, kan du læse meget mere om dem på Datatilsynets hjemmeside. Ansvaret for at disse regler følges ligger i udgangspunktet hos jeres organisations dataansvarlige, og det er også derfor den person, jeres medarbejdere skal spørge om råd, hvis de er i tvivl om, hvorvidt de må behandle en specifik personoplysning. Det kan dog være en god idé for alle at besøge Datatilsynets hjemmeside og læse reglerne både for at sikre, at man ikke selv bryder reglerne, men også så man kan genkende, hvis andre behandler ens persondata i en situation, hvor de ikke har ret til det.  



Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT-sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og god databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen. 

Data i “skyen”

 Flere og flere organisationer benytter sig af Cloud-tjenester til at opbevare og behandle deres data.  Dette er sket på grund af Cloud-tjenesters mange fordele, men det skaber også nye trusler inden for IT-sikkerhed. I denne blogpost vil der blive gennemgået, hvad man indenfor IT-sikkerhed skal være opmærksom på, når man benytter sig af en Cloud-tjeneste.



Helt kort kan en Cloud-tjeneste beskrives som en IT-service, der lader dig gemme data på servere, som en udbyder stiller til rådighed. Du kan herefter tilgå disse servere fra alle dine godkendte enheder, som hvis din data altid hang i en ”sky” over dig. Denne tanke om at din data er i en ”sky” kan dog let skabe en falsk følelse af sikkerhed i forhold til din datas sikkerhed, så det er vigtigt at huske, at dine data i virkeligheden bare er gemt på en computer i et datacenter.


Der er primært tre grunde til at bruge en Cloud-tjeneste:


  • Det gør det let for jeres medarbejdere at tilgå deres filer og samarbejde om fælles filer

  • Det gør det muligt for jer, som organisation, at styre hvordan jeres filer og data kan behandles og tilgås

  • Der bliver automatisk lavet backup af filerne, i tilfælde af at filerne kompromitteres lokalt


Med disse grunde kan man godt forstå at mange benytter Cloud-tjenester, men der er også udfordringer, som f.eks.:


  • I situationer uden internet er jeres data utilgængelig, med mindre den er blevet synkroniseret med jeres enheder

  • Uopmærksomme medarbejdere som tilgår filerne fra forskellige enheder kan kompromittere jeres data

  • Eftersom at alt jeres data er i én kurv, er et sikkerhedsbrud en endnu større trussel end ellers


Modsat hvad mange tror, er det faktisk i langt de fleste situationer brugerens og ikke udbyderens ansvar at holde sin data sikker, når de benytter en Cloud-tjeneste. Dette skyldes at sikkerhedsbrud kun i få situationer skyldes en sårbarhed i Cloud-tjenesten system, men oftest skyldes forkert håndtering fra administrator eller brugerens side.

Konsekvenserne af forkert brug af Cloud-tjenester kan være mange, som f.eks. tab af data eller usikker håndtering af persondata, som går i strid med persondataloven. Generelt er Cloud-tjenester udfordrende i forhold til at overholde persondatalovens krav om sikker håndtering af personoplysninger, da mange forskellige brugere håndterer disse personfølsomme data og derved kan håndtere dem usikkert. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere persondata, skal du spørge den IT-ansvarlige i din organisation.



Disse sikkerhedsbrud og brud på persondataloven kan undgås, så længe man er opmærksom på hvordan man benytter Cloud-tjenester og har sikre retningslinjer for brugen fra organisationens side. Her er tre gode tips til at bruge skyen sikkert:

  • Benyt aldrig din private Cloud-tjeneste til arbejdsrelaterede data

  • Tilgå aldrig din arbejdsrelaterede Cloud-tjeneste fra et usikkert netværk

  • Benyt kun den Cloud-tjeneste, som dit arbejde anbefaler

Cloud-tjenester kan være et godt arbejdsværktøj, så længe man bruger det med omtanke og forstår dets udfordringer og begrænsninger. Her er endnu et klart eksempel på, at medarbejdernes kunnen er lige så stor en del af IT-sikkerhed som det tekniske aspekt.  


Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT-sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og sikker databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen.

Persondata for begyndere

Siden godkendelsen af persondataforordningen er brugen af ordet ”persondata” eksploderet. Ordet har floreret i både nyhederne og på de sociale medier, men på dit arbejde har du nok også oplevet, at der stilles nye krav til, hvordan du behandler persondata. På samme tid har du også fået en masse e-mails fra firmaer, som oplyser dig om, hvordan de behandler din persondata. Alle disse ting kan være svære at forholde sig til, hvis man er lidt usikker på, hvad persondata egentlig er for noget. Derfor kommer her en lille gennemgang af hvad persondata egentlig er og en forklaring på, hvorfor det er vigtigt, at du kender til begrebet.

 

 

Persondata forklaret

 

Datatilsynet definerer persondata som:

 

”… Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person”[i]

 

Det vil altså sige, at hvis en oplysning siger noget om en person eller leder til en person, så er det persondata. Her er det vigtigt at huske, at det ikke kun gælder informationer i form af tekst, men også i form af videoer, lydoptagelser eller billeder af en person. For at pointere, hvor bredt begrebet persondata favner, får du her lige en liste over nogle af de informationer som er persondata:

 

  • Fornavn og efternavn

  • Køn

  • CPR-nr.

  • Adresse

  • Skostørrelse

  • E-mailadresse

  • Helbredsoplysninger

  • Religiøs overbevisning

  • Politisk overbevisning

  • Telefonnummer

  • Fødselsdato

  • IP-adresse

  • Interesser

  • Fysiske kendetegn

  • Bankoplysninger

  • Online adfærd

  • Og meget meget mere…

Persondata kan altså være utrolig mange forskellige ting. Dog er det ikke alle personoplysninger som prioriteres lige højt i forhold til IT-sikkerhed. Derfor skelner man mellem almindelige persondata og følsomme persondata.



Almindelige persondata vs. Følsomme persondata

 

Informationer som f.eks. navn, køn, adresse og e-mail hører ind under kategorien ”almindelig”, hvor informationer som f.eks. politisk eller religiøs overbevisning, oplysninger om etnisk baggrund eller tilhørsforhold til fagforening hører under kategorien ”følsom”. Hvilke informationer der hører til hvilken kategori, vil for nogen virke indlysende, men i nogle situationer kan det være ret svært at tyde. En sådan situation er i forhold til CPR-numre, som faktisk bliver kategoriseret som almindelige person data, selvom mange nok ville tro det var følsom persondata. Det viser sig dog, at lige præcis CPR-numre er underlagt nogle specifikke regler, som er lidt strammere end reglerne for almindelige persondata. Så man kan lige så godt behandle dem som følsomme persondata.

 

Når du beskæftiger dig med persondata, skal du være særligt opmærksom på, hvornår du bevæger dig fra almindelige til følsomme persondata. At skelne imellem de to kan være svært, men det er meget vigtigt, da der er meget strengere regler i den nye GDPR for behandlingen af den følsomme variant. Hvis du er i tvivl om hvilken kategori et stykke persondata tilhører, er det bedste at gøre, at snakke med den i din organisation, der er ansvarlig for området. I nogle tilfælde kræver den nye lov, GDPR, at firmaet udvælger en til at være ”DPO”, som også kaldes en databeskyttelsesrådgiver. Er der ikke en DPO i din virksomhed kan du spørge den IT-ansvarlige eller datakyndige kolleger.

 

 

Hvorfor er det vigtigt?

 

I forbindelse med den nye lovgivning er indsatsen for at fange forkert håndtering af persondata steget. Det samme er størrelsen på bøderne. Disse bøder kan være op imod 4% af virksomheden eller organisationens globale omsætning. Det skaber selvfølgelig et stort incitament til at have orden i sagerne, men bøder er ikke den eneste mulige konsekvens ved usikker behandling af persondata. Usikker behandling af persondata kan også føre til identitetstyveri, økonomisk svindel, brud på privatliv og et dårligt omdømme for din organisation eller virksomhed.

 

 

Hvad kan jeg gøre?

 

Det var et lille indblik i, hvorfor du skal være forsigtig, når du behandler persondata, og hvad det egentlig går ud på. Selvom det kan virke uoverskueligt at ændre på sine vaner og arbejdsrutiner kan man nå rigtig langt med tre simple huskeregler.

  1. Vær bevidst om, hvornår du behandler almindelige eller følsomme persondata. Når det er følsomme persondata, bør du være særligt opmærksom.

  2. Behandl persondata som noget, du låner. Pas på det, aflever det tilbage og lån det ikke ud. Det vil sige at man skal opbevare det sikkert, slette det når du er færdig og aldrig videregive det til andre.

  3. Er du i tvivl om, hvordan persondata skal håndteres i jeres organisation, så forhør dig hos den ansvarlige, f.eks. jeres DPO.


Hvis du følger disse huskeregler, er du godt på vej. Det er vigtigt at forstå, at når man vil løse udfordringer indenfor IT-sikkerhed er tekniske løsninger vigtige, men det er mindst ligeså vigtigt, hvordan medarbejderne bærer sig ad.


Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT-sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og god databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen.

Se her for mere information omkring vores awareness-træning.

 

[i] http://www.privacy-regulation.eu/da/4.htm