4 Huskeregler til at Håndtere Sikkerhedsbrud

Over de sidste år er mængden af IT-angreb steget, hvilket betyder, at vi bliver nødt til at have en plan for hvordan vi håndterer sikkerhedsbrud. Derfor vil vi i denne blogpost gennemgå, hvordan i skal forholde jer til begrebet sikkerhedsbrud og hvordan i som organisation kan forberede jeres medarbejdere på sådanne brud. 



Hvad er et sikkerhedsbrud egentlig? 


Et sikkerhedsbrud er helt kort en hændelse, hvor der er vished om eller reel risiko for, at systemer eller data er blevet kompromitteret. Det er altså et brud, så snart vi ved, at nogen uvedkommende har haft adgang til vigtige data eller systemer. Et sikkerhedsbrud er altså ikke kun de store skandaler vi kender fra medierne, men også situationer hvor der f.eks. er forsvundet en mappe med vigtige papirer eller en e-mail, der er blevet sendt til den forkerte modtager. Ofte rapporteres disse mindre sikkerhedsbrud ikke, hvilket kan skabe en sårbarhed i jeres virksomhed.  Dette er bekymrende, da antallet af IT-angreb er stigende, hvilket ses på grafen herunder.


 

4 Vigtige Huskeregler 


Det er selvfølgelig altid målet helt at undgå sikkerhedsbrud, men når uheldet er ude, er det vigtigt at have etableret en proces til at håndtere sådanne brud. Til at håndtere sådanne sikkerhedsbrud sikkert har vi lavet disse fire huskeregler:  



  1. Et sikkerhedsbrud er en hændelse, hvor der er vished om eller reel risiko for, at systemer eller data er blevet kompromitteret.  

  2. Hvis sikkerhedsbruddet involverer persondata, stiller persondataforordningen krav om, at organisationen skal følge bestemte regler.  

  3. Du skal altid indberette et sikkerhedsbrud. Så kan hændelsen stoppes og sikkerheden forbedres.  

  4. Det er vigtigt, at du ved, hvem du skal rapportere et sikkerhedsbrud til. Det kan være en DPO (Data Protection Officer), den IT-ansvarlige eller lignende.  


Hvorfor rapporteres disse brud ikke? 


I nogle situationer rapporteres sådanne brud ikke af den simple grund, at medarbejderen ikke ved, at det de står overfor, kvalificerer sig som et sikkerhedsbrud. Sådanne situationer, hvor det er viden der er mangelvaren, kan løses igennem undervisning. Her er awareness-træning et åbenlyst bud.  



I andre situationer rapporteres et brud ikke af den simple grund, at medarbejderen er bange for de konsekvenser, det kan have. Disse situationer er sværere at undgå, da de kræver, at organisationen skaber en kultur, hvor ærlighed i sådanne situationer vægtes tungere end fejlen i sig selv.  



Til sidst ses også situationer, hvor en organisation administrativt vælger ikke at rapportere for ikke at undgå den dårlige omtale, som sådan et brud fører med sig. Udover at man her risikerer endnu dårligere omtale, hvis det opdages, at man har forsøgt at feje et brud under måtten, er der med den nye persondatalov også mulighed for store bøder.  



Konsekvenser ved et sikkerhedsbrud 


Som vi lige har pointeret, dækker begrebet sikkerhedsbrud bredt og derfor er det også naturligt at et sikkerhedsbrud kan have mange forskellige konsekvenser. Et sikkerhedsbrud kan f.eks. godt være helt uden konsekvenser i situationer, hvor uvedkommende har haft adgang til data, men ikke har udnyttet det. Dette har dog ændret sig efter GDPR, hvilket vi kommer ind på senere. I sådanne situationer er det dog stadig vigtigt at rapportere bruddet, da sikkerheden derved kan forbedres, og fremtidige sikkerhedsbrud kan undgås. I mindre heldige situationer kan konsekvenser være alt fra dårligt omdømme til store finansielle tab. Når uheldet er ude og vi oplever et sikkerhedsbrud kan ordentlig håndtering hjælpe os med at minimere disse konsekvenser.  



GDPR og Sikkerhedsbrud 


Med den nye persondataforordning, GDPR, følger der også nye krav til hvordan sikkerhedsbrud håndteres. Hvis persondata er blevet kompromitteret i et sikkerhedsbrud, har man som organisation 72 timer til at rapportere det. Hvis rapporteringen sker senere end dette, skal man som organisation kunne argumentere for hvorfor dette er sket. Udover dette skal der vurderes, hvorvidt de kompromitterede data skaber en risiko for persondataens ejere. Hvis dette er sagen, skal disse underrettes så hurtigt som muligt. Et eksempel på dette er hvis jeres brugeres passwords eller kontooplysninger er blevet kompromitteret. Her skal denne datas ejere have denne information så hurtigt som muligt, så de kan sikre sig selv. Hvis man ikke når at rapportere et sikkerhedsbrud indenfor 72 timer og ikke kan argumentere tilfredsstillende for hvorfor dette ikke skete, kan man ende med at få en bøde på op til 2% af organisationens årlige globale omsætning. At have en plan for hvordan man håndterer sikkerhedsbrud er altså vigtigere end 

nogensinde før. 



Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT- sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og god databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen.     

4 huskeregler til at undgå Social Engineering

Langt de fleste falder ikke længere for de gamle klassiske svindelnumre, som f.eks. den nigerianske prins som SÅ gerne vil dele sin formue. Det bliver straks sværere at spotte disse forsøg, når de bliver skræddersyet til at snyde netop os. En af metoderne IT-kriminelle bruger til at gøre dette hedder ”Social Engineering”, og i denne blogpost vil vi gennemgå, hvordan i kan undgå, at jeres organisation bliver et offer.  

 

 

Social engineering – helt kort 

 

Helt kort kan social engineering beskrives som forsøg på svindel, hvor afsenderen prøver at udnytte modtagerens sociale sider, som f.eks. tillid. Et klassisk eksempel er, at man modtager en e-mail fra sin chef, som vil have én til at overføre et beløb til en konto, man ikke har overført til før. Man har tillid til, at en e-mail fra ens chef er troværdig, og man overfører derfor pengene. Dette kunne undgås, hvis man dobbelttjekkede igennem et andet medie, som f.eks. telefonen, men dette gør man oftest ikke, da man har tillid til sin chef og gerne vil undgå at skabe unødigt bøvl.   

 

 

Hvor får de deres data fra? 

 

Disse skræddersyede angreb kræver selvfølgelig, at de IT-kriminelle har personlige oplysninger at arbejde med. Oftest kan de dog finde disse på enten jeres organisations hjemmeside, sociale medier eller bare simple søgninger på søgemaskiner. Jo flere personlige oplysninger der inkluderes, jo lettere er det at falde i fælden. At få fat i disse personlige oplysninger er blevet lettere over de senere år, især pga. sociale medier, og dette er muligvis en af grundene til stigningen i social engineering.  

 

 

Hvor skal jeg passe på? 

 

Disse forsøg på svindel vil jeres medarbejdere oftest møde i tekstform – enten over e-mail, SMS eller over sociale medier, men i sjældne tilfælde også over telefonsamtaler eller ved personlig kontakt. Det vigtigste værktøj, som jeres medarbejdere skal bruge til at håndtere disse angreb, er en kritisk indstilling. Med en kritisk indstilling menes der, at de ikke tager alt for gode varer. Et eksempel på dette, er at man stiller spørgsmålstegn ved de mails, som man får. Giver det mening, at man får denne mail på dette tidspunkt? Sådanne spørgsmål vil ofte kunne afsløre et forsøg på social engineering, men i yderst sofistikerede tilfælde på social engineering vil de ikke være nok. Så hvad gør man så? 

 

 

Better safe than sorry 

 

Hvis man vil være ét hundrede procent sikker på ikke at blive offer for social engineering, er det altså ikke nok bare at have en kritisk indstilling. Det kræver, at man sørger for at få bekræftet de oplysninger og instrukser man modtager. Det vil sige, at hvis man får en mail med instrukser, skal man søge bekræftelse igennem et andet medie eller ansigt til ansigt. Dette kan være svært at gøre, da man kan være bange for at blive set som besværlig. Det er derfor vigtigt, at hele organisationen implementerer denne kritiske kultur, så at jeres medarbejdere ved, at det ikke skaber besvær, men derimod et sikkert digitalt miljø.  

 

 

Undskyld, kan jeg hjælpe dig med noget? 

 

Denne kritiske indstilling hører ikke kun til i det digitale, men også på det helt fysiske kontor. Ser du en person, som du ikke har set før gå rundt på kontoret, så henvend dig og spørg om, hvem de leder efter. Husk bagefter at følge dem helt hen til denne person. Dette kan virke aggressivt og mistroisk, men man skal huske, at det netop er denne trang til at vise tillid, som de kriminelle udnytter.  

 

 

4 huskeregler til at undgå social engineering 

 

For at opsummere, hvordan man bedst undgår at falde for social engineering har vi lavet disse fire huskeregler: 

 

  1. Er du i tvivl om, hvorvidt en e-mail fra en organisation er reel, så kontakt dem via et andet medie og få en bekræftelse på validiteten af e-mailen.
     

  2. Overvej grundigt, om det giver mening, at du modtager en given forespørgsel. Er der forskel på tidligere forespørgsler af samme type? Eller er det den første af sin slags? Hvis det er den første af sin slags, skal du være ekstra opmærksom.  

  3. Møder du en person ved indgangen, som du ikke kender, så bed høfligt vedkommende om at anvende deres eget adgangskort. Hvis du lukker en gæst ind, burde du også følge dem hen til den relevante medarbejder.  
     

  4. Ser du en person gå uledsaget rundt i din afdeling, så spørg ind til personens ærinde, og følg ham/hende hen til den relevante medarbejder.  


 

Med mindre at organisationen som en helhed adopterer disse regler og den inkluderede kritiske holdning, vil jeres medarbejdere ofte ikke følge disse regler, i frygt for at virke mistroiske. Det kræver altså en fælles indsats.  

 

Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT- sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og god databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen.    

 

 

IT-sikkerhed anno 2019

2018 har været et stort år indenfor IT-sikkerhed. Meget har ændret sig, især på grund af persondataforordningens implementering, som vi stadig ikke har set enden af. På samme tid skaber teknologiens udvikling konstant nye sårbarheder, som IT-kriminelle kan udnytte. For at undgå disse trusler er det vigtigt, at vi holder os opdaterede på deres udvikling. Derfor vil vi i denne blogpost gennemgå, de udfordringer, som vi forventer, vil kendetegne IT-sikkerhed i 2019.



Persondataforordningen anno 2019 


Persondataforordningens indførelse i år har allerede påvirket den globale IT-sikkerhed, og det kommer ikke til at stoppe. Den nye lovgivning har skabt en større opmærksomhed omkring behandling af persondata, men det har for mange virket utydeligt, hvad der præcist skulle til for at overholde lovens krav. Dette bliver dog tydeligere i takt med at der udstedes de første GDPR-relaterede bøder rundt omkring i Europa. Dette har vi allerede set i bl.a. Østrig, hvor de udstedte deres første bøde på baggrund af, at en butiks overvågningskamera fangede for meget af det omkringliggende område. Et andet eksempel er i Portugal, hvor et hospital har fået en bøde på €400.000 på baggrund af, at patienters persondata var tilgængelig for uvedkommende i deres IT-system.  

Her forventer vi at se mange flere af disse bøder i 2019. Disse bøder og afgørelser tydeliggør, hvad der forventes af de europæiske virksomheder og mere konkret, hvad der skal til for at undgå disse massive bøder. Herhjemme i Danmark har Datatilsynet endnu ikke udstedt nogle bøder, men det forventer vi sker i løbet af 2019. Vi forventer, at disse kommende bøder både vil skabe en større motivation for at leve op til lovens krav og en større forståelse for, hvad dette egentlig vil sige.  


Vi forventer også, at lovgivningen fortsat vil skabe opmærksomhed omkring persondata og sikker behandling deraf. Dette forventer vi vil komme til udtryk ved, at forbrugerne i større grad vil bedømme virksomheder på deres databehandling. Usikker databehandling og læk af persondata gav selvfølgelig også et dårligt omdømme inden persondataforordningen, men med den øgede opmærksomhed vil det have større konsekvenser end tidligere.  



Cloud-tjenester 


Vi har tidligere snakket om cloud-tjenester og deres implikationer i forhold til IT-sikkerhed på denne blog, men dette emne fortjener at nævnes igen, for denne udfordring forventer vi vil udvikle sig i det kommende år. I takt med at vi implementerer ”skyen” i mere af vores hverdag både i forbindelse med arbejde og i det private, bliver det også en større sårbarhed i vores sikkerhed. Her er det vigtigt at huske, at der ikke findes nogen “sky” som ens data opbevares i, men at det altid bare er en anden computer. På baggrund af dette forventer vi, at IT-kriminelle i 2019 vil fokusere på at finde og angribe svagheder i disse cloud-tjenester. Vi bliver altså nødt til at være særligt opmærksomme på, hvordan vi benytter disse services, især når vi i vores brug af dem også behandler persondata. 



Vores forventninger opsummeret 


For at opsummere forventer vi, at 2019 vil blive året, hvor vi vil blive klogere på, hvilken effekt persondataforordningen egentlig vil få for de europæiske virksomheder. Dette vil ske i takt med, at vi ser flere og flere GDPR-relaterede bøder blive udstedt. På samme tid vil den stigende brug af cloud-tjenester skabe nye sårbarheder, som IT-kriminelle vil prøve at udnytte.  

 
Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT- sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og god databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen.   

GDPR’s effekt på din IT-sikkerhed

Siden EU’s GDPR trådte i kraft i maj, har den været et uundgåeligt emne i enhver snak om IT-sikkerhed og organisationsprocesser. Her bliver der oftest snakket om den ekstra arbejdsbyrde som persondataforordningen har forårsaget og ikke dens mulige positive effekter. I denne blogpost vil vi derfor fokusere på og udforske hvordan GDPR indtil videre har påvirket IT-sikkerhed, og hvorvidt dette har været positivt eller negativt.  

  

Eftersom at både GDPR og IT-sikkerhed i sidste ende handler om behandling af data, er det klart, at indførelsen af den nye lovgivning har haft en effekt på den globale IT-sikkerhed. Denne effekt har indtil videre været både positiv og negativ. Et eksempel på en negativ effekt er IT-kriminelle, som udnyttede forvirringen omkring GDPR til at lokke folk i fælder, de normalt ikke ville falde i. Her har vi f.eks. set phishing-forsøg, hvor bagmændene udnytter den store mængde GDPR-relaterede e-mails til at lokke informationer ud af deres ofre. Det er dog en smule uretfærdigt at give GDPR skylden for phishing, da det jo allerede var et stort problem inden. Hvis du er mere interesseret i phishing kan du læse mere om denne udfordring i denne blogpost.  


  

En anden meget omdiskuteret effekt ved persondataforordningen er introduktionen af massive bøder ved usikker behandling af persondata. Selvom, at vi endnu ikke har set en af disse bøder blive udstedt, forventes det, at de første bøder kommer inden dette år er omme. Det er blandt andet disse bøder, og især deres størrelser, som har motiveret virksomheder til at stræbe efter compliance. Inden GDPR havde usikker behandling af data også konsekvenser, som f.eks. tab af omdømme, tab af data og i nogle tilfælde økonomiske tab, men denne nye konsekvens, GDPR’s massive bøder, var åbenbart det der skulle til for, at virksomheder tog sikker databehandling alvorligt.  


  

GDPR har altså tvunget virksomhederne til at tage behandling af vores data alvorligt, og det må man sige er en positiv effekt. Denne jagt på compliance har dog også haft nogle negative konsekvenser. I en rapport af McKinsey fra Maj 2018 nævnes det, at mange virksomheder i deres forsøg på at nå at blive compliant inden GDPR’s indførelse, har benyttet sig af manuelle systemer. Her konkluderes der, at virksomhederne for at forblive compliant, bliver nødt til at udskifte disse manuelle systemer med automatiske systemer, da de manuelle kræver for mange ressourcer på lang sigt. Lovgivningens stramme krav og skarpe deadline har altså tvunget virksomhederne til at bruge manuelle ”lappeløsninger”, som på lang sigt potentielt kan skade deres IT-sikkerhed og compliance. 


  

For at opsummere har indførelsen af persondatafordningen indtil videre haft disse effekter: 

  • Forvirring omkring hvad loven egentligt kræver, som er blevet udnyttet af IT-kriminelle  

  • Et øget fokus på IT-sikkerhed, som nogen mener vil forårsage et generelt løft indenfor IT-sikkerhed 
     

  • Større motivation for at behandle data sikkert igennem truslen om massive bøder  

  • Stress omkring at opnå compliance, som i nogen tilfælde har gjort at organisationer har benyttet sig af lappeløsninger 

Alt i alt kan man konkludere at GDPR indtil videre har skabt et større fokus på IT-sikkerhed i det offentlige rum, hvilket i sig selv er en positiv udvikling. 


Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT-sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og god databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen.  

 

Kend dine persondata

Siden persondataforordningens indførelse i maj har persondata været et populært buzzword. Jeres medarbejdere ved derfor nok godt, hvor vigtigt det er at håndtere persondata sikkert, men måske ikke hvordan man egentligt gør det? I vores tidligere blogpost ”Persondata for begyndere” fortalte vi lidt om, hvordan man sikkert håndterer persondata, og i denne blogpost vil vi uddybe, hvad persondata er for noget, hvilke typer der er og hvordan man håndterer situationer, hvor typerne blandes.   


Persondata helt kort 


Persondata kan helt kort forklares som oplysninger, der kan bruges til at identificere en specifik person. Det kan altså være informationer som f.eks. navn, adresse, nummerplade, en jobansøgning eller et billede af en tatovering. Det bliver derfor en meget bred betegnelse og derfor er disse oplysninger kategoriseret som enten almindelige eller følsomme persondata.  



Følsomme persondata 


Hvis en personoplysning kategoriseres som følsom, kræver persondataforordningen en langt strengere håndtering og derfor også en større konsekvens ved usikker håndtering. Derfor er det vigtigt at jeres medarbejdere kan identificere følsomme persondata og udvise ekstra forsigtighed. Alle følsomme persondata indgår under en af de følgende kategorier: 


  • Race eller etnisk oprindelse 

  • Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning 

  • Fagforeningsmedlemsskab 

  • Genetiske data/Biometriske data (F.eks. fingeraftryk) 

  • Helbredsoplysninger 

  • Seksuelle forhold/orientering 


For mange vil disse kategorier virke åbenlyse, men på samme tid er der også overraskende eksempler, som f.eks. at et CPR-nummer ikke anses for at være følsom. CPR-nummeret hører til en tredje kategori nemlig fortrolige personoplysninger, som selvom de ikke anses for følsomme persondata ofte har særskilte regler for, hvordan de skal behandles.   


Blandet persondata 


Med to kategorier af persondata og en ekstra med særskilte regler kan det virke uoverskueligt at leve op til kravene i persondataforordningen. Ofte kan man dog, hvis man er god til at genkende følsomme persondata, hurtigt finde ud af hvordan oplysningerne skal behandles. Her kan man tage et CV som eksempel. Størstedelen af informationerne i et CV kan kategoriseres som almindelige personoplysninger. Dette er oplysninger som f.eks. navn, adresse, telefonnummer, alder, erhvervserfaring. På samme tid kan nogle uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold også anses som fortrolige oplysninger. En huskeregel til jeres medarbejdere er, at man i en sådan situation skal starte med at lede efter følsomme persondata. Hvis man finder bare et enkelt eksempel på en sådan information, skal hele CV’et behandles som følsomme persondata, og man undgår derved at skulle forholde sig til hver personoplysning for sig.  



Håndtering af persondata 


Alt efter hvilken kategori en personoplysning tilhører, indeholder persondataforordningen også regler for, i hvilke situationer de må behandles. I denne blogpost vil vi ikke gå i dybden med disse regler, men hvis du er interesseret, kan du læse meget mere om dem på Datatilsynets hjemmeside. Ansvaret for at disse regler følges ligger i udgangspunktet hos jeres organisations dataansvarlige, og det er også derfor den person, jeres medarbejdere skal spørge om råd, hvis de er i tvivl om, hvorvidt de må behandle en specifik personoplysning. Det kan dog være en god idé for alle at besøge Datatilsynets hjemmeside og læse reglerne både for at sikre, at man ikke selv bryder reglerne, men også så man kan genkende, hvis andre behandler ens persondata i en situation, hvor de ikke har ret til det.  



Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT-sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og god databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen. 

5 trin til et stærkt password du kan huske

Hver dag bruger vi passwords til at logge ind på alt fra borger.dk til Facebook. Dette skaber et stort behov for, at man håndterer sine passwords sikkert, hvilket mange desværre ikke gør. Derfor vil vi i denne blogpost gennemgå, hvordan du kan lære dine brugere at bruge passwords sikkert, og hvorfor det er vigtigt.  



Hvorfor skal jeg have et stærkt password? 


Mange af os har nok ét password, som bliver brugt i lidt for mange forskellige situationer. Måske bliver det endda både brugt på arbejdet og i det private, men hvad er egentligt også problemet i det? Det har jo både tal, bogstaver og tegn, det er da et stærkt password? Måske er det rent faktisk et stærkt password, men når vi genbruger vores passwords, forøger vi risikoen for at blive ofre for IT-kriminalitet. IT-kriminelle ved nemlig godt, at mange genbruger deres passwords, så hvis de formår at trænge ind i bare én database, som f.eks. din lokale filmklub, prøver de sig frem med passwordet andre steder. Hvis man i en sådan situation har brugt det samme password til både arbejde og det private, har filmklubbens dårlige IT-sikkerhed, altså sat både dit arbejdes data og din egen persondata på spil. At genbruge passwords forværrer også konsekvenserne, hvis man f.eks. bliver offer for phishing, da den IT-kriminelle derved både har din e-mail og dit password.  


Ud fra en sådan situation virker det åbenlyst, at man ikke må genbruge passwords, men der er stadig mange der gør det. Der er endda mange som genbruger et password, som ikke engang er stærkt i sig selv, men hvorfor? Fordi det er let, og det er virker uoverskueligt at huske 16 passwords.  



Et stærkt password du kan huske 


For at gøre det lidt lettere har vi lavet en lille trinvis guide til, hvordan du kan lave stærke passwords, som på samme tid er lette at huske. 


Trin 1: 

Find på en sætning du kan huske, som f.eks: 

Jeg elsker at sejle 


Trin 2: 
Skriv første bogstav med stort: 

Jeg Elsker At Sejle 


Trin 3:  

Fjern mellemrummene: 

JegElskerAtSejle 


Trin 4: 

Indsæt et par tal: 

J3g3lskerAtSejle 


Trin 5: 

Insæt et specialtegn: 

J3g3lskerAtSejle! 



Voila! Et styks stærkt password er hermed lavet. Dette password må selvfølgelig ikke genbruges, men et godt tip til at kunne bruge det flere steder er, at indsætte noget i passwordet, som passer til siden hvor det bruges. F.eks. kunne man indsætte “FB” inden det sidste tegn, hvis man brugte koden på Facebook eller “GM” for Gmail. Så kunne koden altså se sådan ud: 


Facebook: J3g3lskerAtSejleFB


Gmail: J3g3lskerAtSejleGM


Med sådan et system er det mere overskueligt at håndtere sine passwords sikkert og samtidig kunne huske dem. Her kan det være en rigtig god idé at lave en sætning til arbejdsrelaterede logins og en anden til private logins, da det altid er god IT-sikkerhedskutyme at holde arbejdet og det private adskilt.  



Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT-sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og sikker databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen.

Data i “skyen”

 Flere og flere organisationer benytter sig af Cloud-tjenester til at opbevare og behandle deres data.  Dette er sket på grund af Cloud-tjenesters mange fordele, men det skaber også nye trusler inden for IT-sikkerhed. I denne blogpost vil der blive gennemgået, hvad man indenfor IT-sikkerhed skal være opmærksom på, når man benytter sig af en Cloud-tjeneste.



Helt kort kan en Cloud-tjeneste beskrives som en IT-service, der lader dig gemme data på servere, som en udbyder stiller til rådighed. Du kan herefter tilgå disse servere fra alle dine godkendte enheder, som hvis din data altid hang i en ”sky” over dig. Denne tanke om at din data er i en ”sky” kan dog let skabe en falsk følelse af sikkerhed i forhold til din datas sikkerhed, så det er vigtigt at huske, at dine data i virkeligheden bare er gemt på en computer i et datacenter.


Der er primært tre grunde til at bruge en Cloud-tjeneste:


  • Det gør det let for jeres medarbejdere at tilgå deres filer og samarbejde om fælles filer

  • Det gør det muligt for jer, som organisation, at styre hvordan jeres filer og data kan behandles og tilgås

  • Der bliver automatisk lavet backup af filerne, i tilfælde af at filerne kompromitteres lokalt


Med disse grunde kan man godt forstå at mange benytter Cloud-tjenester, men der er også udfordringer, som f.eks.:


  • I situationer uden internet er jeres data utilgængelig, med mindre den er blevet synkroniseret med jeres enheder

  • Uopmærksomme medarbejdere som tilgår filerne fra forskellige enheder kan kompromittere jeres data

  • Eftersom at alt jeres data er i én kurv, er et sikkerhedsbrud en endnu større trussel end ellers


Modsat hvad mange tror, er det faktisk i langt de fleste situationer brugerens og ikke udbyderens ansvar at holde sin data sikker, når de benytter en Cloud-tjeneste. Dette skyldes at sikkerhedsbrud kun i få situationer skyldes en sårbarhed i Cloud-tjenesten system, men oftest skyldes forkert håndtering fra administrator eller brugerens side.

Konsekvenserne af forkert brug af Cloud-tjenester kan være mange, som f.eks. tab af data eller usikker håndtering af persondata, som går i strid med persondataloven. Generelt er Cloud-tjenester udfordrende i forhold til at overholde persondatalovens krav om sikker håndtering af personoplysninger, da mange forskellige brugere håndterer disse personfølsomme data og derved kan håndtere dem usikkert. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere persondata, skal du spørge den IT-ansvarlige i din organisation.



Disse sikkerhedsbrud og brud på persondataloven kan undgås, så længe man er opmærksom på hvordan man benytter Cloud-tjenester og har sikre retningslinjer for brugen fra organisationens side. Her er tre gode tips til at bruge skyen sikkert:

  • Benyt aldrig din private Cloud-tjeneste til arbejdsrelaterede data

  • Tilgå aldrig din arbejdsrelaterede Cloud-tjeneste fra et usikkert netværk

  • Benyt kun den Cloud-tjeneste, som dit arbejde anbefaler

Cloud-tjenester kan være et godt arbejdsværktøj, så længe man bruger det med omtanke og forstår dets udfordringer og begrænsninger. Her er endnu et klart eksempel på, at medarbejdernes kunnen er lige så stor en del af IT-sikkerhed som det tekniske aspekt.  


Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT-sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og sikker databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen.

Fra lommetyv til IT-kriminel

IT-kriminalitet er en voksende industri, som i 2018 er estimeret til at få en omsætning på 1,5 billioner dollars. Hvis vi vil undgå at bidrage til denne omsætning, bliver vi nødt til at holde os opdateret på hvordan denne industri udvikler sig. Dette inkluderer selvfølgelig de tekniske aspekter af IT-sikkerhed, men også at forstå, hvem der står bag truslen. I denne blogpost vil vi undersøge denne trussel og hvem bagmændene er.


Den klassiske stereotyp om den isolerede hårdkogte hacker, som vi kender fra film, passer ikke længere, hvis den nogensinde har, på nutidens IT-kriminelle. Det er blevet muligt for enhver med en smule teknisk snilde at blive en del af den voksende industri, hvilket er en stor faktor i industriens vækst. Disse kriminelle betaler for services, der gør det muligt for dem at køre f.eks. phishing- eller ransomware-kampagner, som de ellers ikke ville have den tekniske kunnen til at eksekvere.


Den lette adgang til disse services er en af grundene til at mange småkriminelle, som før beskæftigede sig med f.eks. lommetyveri, er skiftet til IT-kriminalitet. IT-kriminalitet appellerer til disse mennesker på grund af at det er:

  • Nemt 

  • Lukrativt 

  • Relativt risikofrit


Desværre er det nemlig sådan at IT-kriminelle meget sjældent bliver fanget eller dømt, selvom at de svindler for store mængder penge. På samme tid kan den kriminelle også undgå at se deres ofre i øjnene, hvilket gør det lettere på samvittigheden. Det er altså ikke hårdkogte hackere, men  simple forbrydere, som vil tjene hurtige penge. Denne type IT-kriminel bruger oftest en af tre metoder:

  • Phishing
     

  • Passwordtyveri 

  • Ransomware


Langt de fleste af disse IT-kriminelles forsøg på svindel kan undgås, så længe man forholder sig skeptisk overfor det man møder i det digitale, og man holder sig opdateret på truslernes udvikling. Dette skaber et behov for kontinuerlig træning, som også derfor er et krav i personforordningen, og det kan f.eks. opnås igennem awareness-træning.


Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT-sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og sikker databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen.  

 

Malware anno 2018

Malware kom igen i fokus i 2017 da over 200.000 systemer blev inficeret med det effektive ransomware WannaCry. Det er estimeret at angrebet kostede de inficerede over 100 millioner dollars, og fastlåste flere store institutioner og firmaer. Dette angreb blev et eksempel på, hvordan malware udvikler sig, og hvor vigtigt det er, at vi holder os opdaterede på aktuelle trusler indenfor IT-sikkerhed.  


I sidste blogpost havde vi fokus på den største aktuelle trussel indenfor IT-sikkerhed: Phishing. I denne blogpost vil vi fokusere på en af de potentielle konsekvenser phishing kan have: Malware. Begrebet malware over en bred vifte af skadelige typer software. Et par eksempler på dette er ransomware, adware og spyware. 


Det er ikke længere kun hardcore IT-kriminelle, som har adgang til malware, men nu også småkriminelle ved hjælp af programmer som Cerber. Cerber er et eksempel på programmer man kalder ”Ransomware as a Service” (RaaS), der gør det let for enhver at sende ransomware-angreb afsted. RaaS har gjort at mængden af ransomware er steget støt, hvilket gør det vigtigt, at jeres medarbejdere er opmærksomme på de få der kommer igennem jeres antivirusprogrammer.  


Det er ikke kun computere der er i fare, men også smartphones. Mængden af malware på Google Play fordoblede i 2017 og man bliver derfor også nødt til at være kritisk overfor hvilke apps, man downloader til sin telefon. Generelt har Mac-computere og iPhones været mindre udsatte i forhold til Malware. I 2017 så man dog en stigning i forsøg på at inficere disse systemer, men antallet af reelle Malware angreb var stadig færre end på Windows-systemer.  

Der er altså intet der tyder på at malware fremadrettet bliver et mindre problem, så hvordan beskytter vi os imod det? Her kommer fem huskeregler jeres medarbejdere kan bruge til at undgå malware: 

  • Brug et antivirusprogram på alt IT-udstyr, der tillader det.  

  • Hent eller åbn aldrig filer fra folk, du ikke kender eller har tiltro til.
     
     

  • Indlæs aldrig CD’er eller USB-nøgler, som du ikke ved, hvor kommer fra.  

  • Hold alle dine systemer og programmer opdateret på smartphone, computer og andet IT-udstyr.  

  • Vær varsom med at klikke på pop-ups, reklamer, tilbud, konkurrencer og lignende.  

Huskeregler som disse kan hjælpe med at undgå langt størstedelen af malware, men som man så med WannaCry udvikler truslen sig. Dette gør det nødvendigt, at vi kontinuerligt holder alle dele af vores IT-sikkerhed opdateret. Sikker IT involverer selvfølgelig at have styr på de tekniske aspekter af IT-sikkerheden, men medarbejdernes viden er mindst lige så vigtigt, da det kun kræver at én medarbejder falder i fælden, for at konsekvenserne mærkes.
 

  

Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT-sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og sikker databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen.  

Se her for mere information omkring vores awareness-træning. 

Phishing – Den største digitale trussel

Phishing er blevet vurderet til at være den største aktuelle IT-sikkerhedsrelaterede trussel for virksomheder. I denne blogpost vil du lære både hvordan phishing har udviklet sig og hvordan I kan undgå at jeres medarbejdere falder i fælden. 

Phishings udvikling 

 

Igennem de sidste 10 år er phishing gået fra at være en fælde, som kun de mest uopmærksomme faldt i, til at være en udfordring, som enhver virksomhed er tvunget til at tage seriøst.  Phishing har udviklet sig fra gennemskuelige masseproducerede e-mails fyldt med stavefejl til e-mails, som er skræddersyede til at snyde lige netop dine medarbejdere. 

Det kræver kun én fejl fra én medarbejder 

For at beskytte din virksomhed er det selvfølgelig essentielt at have styr på de tekniske aspekter af IT-sikkerheden, da det sorterer størstedelen af de skadelige e-mails fra, men det er lige så essentielt at jeres medarbejdere er trænet til at håndtere de få der kommer igennem filteret. Det kræver kun at én medarbejder falder i fælden, før jeres virksomhed mærker konsekvenserne. 

 

Vær særlig opmærksom på phishing af persondata 

 

Den nye persondataforordning sætter endvidere fokus på brud på it-sikkerheden, særligt når et brud involverer læk af persondata. Dette betyder, at et phishing-angreb ikke blot kan have konsekvenser for virksomhedens egne fortrolige oplysninger, men at man også risikerer at komme i problemer ift. persondataforordningen. 


Nødvendigt med kontinuerlig træning 


Det er vigtigt at træning af medarbejderne i IT-sikkerhed er kontinuerlig, da truslerne konstant udvikler sig. Et eksempel på dette er, at man engang nemt kunne spotte phishing på de mange stavefejl og den dårlige grammatik. I dag har de kriminelle dog lavet om på dette, hvilket betyder at man sjældent ser dårligt skrevne forsøg på phishing. Det gør de falske mails væsentlig sværere at spotte.  

Nu er der altså andre ting, som medarbejderne skal være opmærksomme på for at være i stand til at håndtere e-mails sikkert, hvilket øger behovet for
kontinuerlig IT-sikkerheds træning.  


Huskeregler for phishing 


Vi har opstillet tre gode huskeregler, som kan hjælpe dine medarbejdere: 

  • Vær forsigtig med at åbne vedhæftede filer.
     

  • Klik ikke på links i e-mails. 

  • Send aldrig følsomme oplysninger via e-mail. 

Huskeregler er gode at have, men en trussel så stor som phishing kræver kontinuerlig træning enten i form af undervisning eller tests. 

Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT-sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og sikker databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen. 

  

Se her for mere information omkring vores awareness-træning.