4 Huskeregler til at Håndtere Sikkerhedsbrud

Over de sidste år er mængden af IT-angreb steget, hvilket betyder, at vi bliver nødt til at have en plan for hvordan vi håndterer sikkerhedsbrud. Derfor vil vi i denne blogpost gennemgå, hvordan i skal forholde jer til begrebet sikkerhedsbrud og hvordan i som organisation kan forberede jeres medarbejdere på sådanne brud. 



Hvad er et sikkerhedsbrud egentlig? 


Et sikkerhedsbrud er helt kort en hændelse, hvor der er vished om eller reel risiko for, at systemer eller data er blevet kompromitteret. Det er altså et brud, så snart vi ved, at nogen uvedkommende har haft adgang til vigtige data eller systemer. Et sikkerhedsbrud er altså ikke kun de store skandaler vi kender fra medierne, men også situationer hvor der f.eks. er forsvundet en mappe med vigtige papirer eller en e-mail, der er blevet sendt til den forkerte modtager. Ofte rapporteres disse mindre sikkerhedsbrud ikke, hvilket kan skabe en sårbarhed i jeres virksomhed.  Dette er bekymrende, da antallet af IT-angreb er stigende, hvilket ses på grafen herunder.


 

4 Vigtige Huskeregler 


Det er selvfølgelig altid målet helt at undgå sikkerhedsbrud, men når uheldet er ude, er det vigtigt at have etableret en proces til at håndtere sådanne brud. Til at håndtere sådanne sikkerhedsbrud sikkert har vi lavet disse fire huskeregler:  



  1. Et sikkerhedsbrud er en hændelse, hvor der er vished om eller reel risiko for, at systemer eller data er blevet kompromitteret.  

  2. Hvis sikkerhedsbruddet involverer persondata, stiller persondataforordningen krav om, at organisationen skal følge bestemte regler.  

  3. Du skal altid indberette et sikkerhedsbrud. Så kan hændelsen stoppes og sikkerheden forbedres.  

  4. Det er vigtigt, at du ved, hvem du skal rapportere et sikkerhedsbrud til. Det kan være en DPO (Data Protection Officer), den IT-ansvarlige eller lignende.  


Hvorfor rapporteres disse brud ikke? 


I nogle situationer rapporteres sådanne brud ikke af den simple grund, at medarbejderen ikke ved, at det de står overfor, kvalificerer sig som et sikkerhedsbrud. Sådanne situationer, hvor det er viden der er mangelvaren, kan løses igennem undervisning. Her er awareness-træning et åbenlyst bud.  



I andre situationer rapporteres et brud ikke af den simple grund, at medarbejderen er bange for de konsekvenser, det kan have. Disse situationer er sværere at undgå, da de kræver, at organisationen skaber en kultur, hvor ærlighed i sådanne situationer vægtes tungere end fejlen i sig selv.  



Til sidst ses også situationer, hvor en organisation administrativt vælger ikke at rapportere for ikke at undgå den dårlige omtale, som sådan et brud fører med sig. Udover at man her risikerer endnu dårligere omtale, hvis det opdages, at man har forsøgt at feje et brud under måtten, er der med den nye persondatalov også mulighed for store bøder.  



Konsekvenser ved et sikkerhedsbrud 


Som vi lige har pointeret, dækker begrebet sikkerhedsbrud bredt og derfor er det også naturligt at et sikkerhedsbrud kan have mange forskellige konsekvenser. Et sikkerhedsbrud kan f.eks. godt være helt uden konsekvenser i situationer, hvor uvedkommende har haft adgang til data, men ikke har udnyttet det. Dette har dog ændret sig efter GDPR, hvilket vi kommer ind på senere. I sådanne situationer er det dog stadig vigtigt at rapportere bruddet, da sikkerheden derved kan forbedres, og fremtidige sikkerhedsbrud kan undgås. I mindre heldige situationer kan konsekvenser være alt fra dårligt omdømme til store finansielle tab. Når uheldet er ude og vi oplever et sikkerhedsbrud kan ordentlig håndtering hjælpe os med at minimere disse konsekvenser.  



GDPR og Sikkerhedsbrud 


Med den nye persondataforordning, GDPR, følger der også nye krav til hvordan sikkerhedsbrud håndteres. Hvis persondata er blevet kompromitteret i et sikkerhedsbrud, har man som organisation 72 timer til at rapportere det. Hvis rapporteringen sker senere end dette, skal man som organisation kunne argumentere for hvorfor dette er sket. Udover dette skal der vurderes, hvorvidt de kompromitterede data skaber en risiko for persondataens ejere. Hvis dette er sagen, skal disse underrettes så hurtigt som muligt. Et eksempel på dette er hvis jeres brugeres passwords eller kontooplysninger er blevet kompromitteret. Her skal denne datas ejere have denne information så hurtigt som muligt, så de kan sikre sig selv. Hvis man ikke når at rapportere et sikkerhedsbrud indenfor 72 timer og ikke kan argumentere tilfredsstillende for hvorfor dette ikke skete, kan man ende med at få en bøde på op til 2% af organisationens årlige globale omsætning. At have en plan for hvordan man håndterer sikkerhedsbrud er altså vigtigere end 

nogensinde før. 



Medarbejdernes viden og opmærksomhed er afgørende for jeres IT- sikkerhed. CyberPilot tilbyder awareness-træning, som træner medarbejderne i IT-sikkerhed og god databehandling. Igennem implementering af awareness-træning opnår man et højere sikkerhedsniveau og et godt grundlag til at sikre overholdelse af persondataforordningen.